Om VALUA Patentskolen
English
VALUA

Værdi fra viden

Visionen er at optimere udbyttet af innovation ved at skabe adgang til de bedste specialisters kundskab.
VALUA Button Button Button Button Button Button
Forretningsudvikling
Værdifastsættelse
Patenter
IP Risk Management
Due Diligence
Krænkelsessager
VALUA

Software Patent

Skal man kunne patentere software?

Der verserer en ivrig debat om, hvorvidt software skal kunne patenteres. Det er sædvanligt, at når nye teknologier udvikles, hersker der uenighed om, i hvilket omfang de skal kunne patenteres. Tidligere var det således ikke muligt at opnå patenter på lægemidler i en række lande, herunder Danmark. Tendensen er, at det bliver stadig lettere at opnå patent.

Kan man få patent på software?

Svaret er nærmere ja end nej. Da den europæiske patentlovgivning fik sin udformning, var der ikke enighed om, hvad en opfindelse er. Derfor blev opfindelser til dels defineret negativt, idet bl.a. opdagelser, videnskabelige teorier, matematiske metoder og computerprogrammer ikke blev anset for at være opfindelser. Men ligesom en opfindelse kan baseres på en opdagelse, kan den baseres på et computerprogram. I Europa anses en opfindelse for at være patenterbar, hvis den tilvejebringer en ny løsning, der ikke er indlysende, på et teknisk problem. Dette gælder også når opfindelsen involverer et computerprogram.

Hvad er et software patent?

Software patenter benævnes også software relaterede patenter, og der tales om computer implementerede opfindelser. Software patenter er patenter, der beskytter software. På den ene side har vi lovgivningen, der i en række lande udelukker, at software "som sådan" patenteres. På den anden side er der intet i vejen for, at patenter beskytter software. Det har en række konsekvenser. For det første skal patenter, der beskytter software, formuleres hensigtsmæssigt. Små nuancer kan afgøre, hvad man kan få patent på. For det andet, vil der være opfindelser, der ikke kan patenteres eller kun kan opnå begrænset beskyttelse via patentering. For det tredje betyder det, at forretningsplanen eller -modellen - altså idéen om, hvordan man vil tjene penge på en opfindelse - får afgørende betydning for, om det er hensigtsmæssigt at patentere. Endelig skal mulighederne for at detektere eventuel krænkelse som altid tænkes ind i patentprojektet.

Nationale forskelle

Patentlovgivning er som udgangspunkt national. En række konventioner har dog internationaliseret og harmoniseret lovgivningen, ligesom der foregår et omfattende samarbejde mellem patentmyndighederne på tværs af landegrænser.

Link

Den interesserede vil finde link til yderligere læsestof herunder.

Del C, side 64-65, i Patenthåndbogen.

VALUA © 2009-2011 - Valua ApS - Fruebjergvej 3 - Copenhagen - DK - CVR 32446531 - all rights reserved - Tlf: +45 39 17 98 18